Modeshow i Hallund
Endnu en gang en vellykket aften med mange flotte modeller og farver. Tøjet var igen i år fra Nikoline i Dronninglund, briller fra Louis Nielsen i Brønderslev og smykker fra Gade og Juul. Alt sammen smukt båret af vores rutinerede catwalk-damer, Grethe, Laila, Else, Tine, Britta og Tina. (De er så populære og gode, at Nikoline har bedt dem fremvise tøj ved et show i hendes butik). Som noget nyt havde vi i år tasker med fra Skohuset i Hjallerup, som også havde en lille udstilling med af vinterens nye støvlemode. I pausen og efter showet var der stor søgning og købelyst hos Trine (porcelænsmalede ting og hjemmelavede kort), HH-garn fra Nørresundby, Gade og Juul samt Nikoline. Nogle deltagere kunne simpelthen ikke leve uden nogle af de viste modeller og smykker!! Der var dækket op til 78 og alle pladserne var fyldt ved kaffebordet. Også i år havde vi stor hjælp fra vores gode team. Altid dejligt med stor hjælpsomhed før, under og efter arrangementet. Også i år var der deltagere fra Ålborg og vores nærmeste nabobyer med flere nye ansigter blandt publikum og det er jo altid rart. Hvis alt går vel vil vi forsøge at gentage arrangementet igen den første onsdag i oktober 2017. Hilsen Kirsten og Lis