Blomstertur/stegt flæsk
Onsdag den 4/5 havde onsdagsmotionisterne arrangeret tur ud af byen til Butik LL i Mølholt. Der var mødt 25 m/k op som drog af sted kl. 16.30 og gjorde små og store indkøb hos Leo. Der blev handlet, diskuteret og givet gode råd så alle i sidste ende gik derfra med en god handel. Kl. 18.00 gik turen retur til Hallund Klubhus hvor yderlige 25 m/k var mødt op for at deltage i spisning af stegt og paneret flæsk. Kim Frederiksen havde sørget for at hente det hos Slettens Køkken i Brønderslev. Kl. 1900 kunne vi gå om bord i den lækre menu som blev meget rost. Det flæsk der ikke blev spist blev solgt og pengene gik til foreningens kasse. Tine karstrøm havde sørget for lækker kringelkage til den efterfølgende kaffe. Så alt i alt en god og hyggelig aften og vi er glade for, så mange mødte frem og støttede op om arrangementet.
Gåturene fortsætter onsdag aften kl. 18.30 fra Doktorpladsen. Næste tur ud af byen er onsdag den 1/6 og der går turen i Rhododendronparken. Så pak en lille madkurv/kaffekurv så vi kan spise og drikke kaffe m.m. i forhåbentlig godt vejr.
Hilsen Tine Frederiksen og Lis Jørgensen