Onsdag den 12/6 2013 drog 44 forventningsfulde m/k’er til Butik LL i Mølholt. Der blev handlet blomster, planter og nips, grinet, snakket m.m. i den store stil. Alle fik gjort en god handel med Leo/Lea. Den dag vi var på besøg var det ”Lea” der skulle handles med. Så også denne gang var alle bilerne godt fyldt op med varer. Tina Larsen havde en lækker grøn skindjakke på som Leo havde meget øje på og mærket på. Så han fik lov at prøve den hvilket vi morede os meget over.
Vi fik alle af Leo/Lea en lille rød rose i potte med hjem som tak for vi kom. Efterfølgende blev der serveret frikadeller og kartoffelsalat samt pastasalat med skinke. Efter spisningen var der kaffe og lagkage. Alt dette til den nette sum af 30 kr.
Jytte som er nabokonen til butikken havde linet lidt af sine glaskreationer op og der var flere der også der fik gjort en god handel. Hun tilbyder også kurser i glaskunst. Pris pr. deltager kr. 50,- plus materiale og brænding. Hun kan tilbyde kurser fredag-lørdag og søndage med 3-4 deltagere pr. gang. Jeg har lige vedhæftet hendes visitkort og der er også billeder af hendes kreationer sammen med de stemningsbilleder der er fra Butik LL.
Så alt i alt igen et vellykket arrangement med meget stor opbakning. Så endnu en gang tak til alle der havde valgt at tage med. Næste gang vi skal til Butik LL er den 18/9 hvor det gælder efterårets blomster. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.