Atter en god tradition i Hallund: tænding af vores juletræ på Doktorpladsen, hvert år den 1. søndag i advent.
I år er træet (igen) sponseret af fam. Gade.
Som sædvanligt starter vi med gudstjeneste, i år var der stort kor, som gjorde dagen mere festlig, det lød rigtig godt.
Så gik vi til Doktorpladsen hvor vi sang et par julesange mens træet blev tændt.
Dernæst gik vi til Klubhuset for at nyde gløgg og æbleskiver som meninghedsrådet atter i år sponserede.
Efter gløgg'en gik starten på andespillet, en ting som mange har set frem til i lang tid, og som I kan se, var der kamp om de gode plader.
Et par hyggelige timer gik hurtigt i klubhuset på den måde, og nogle kunne gå hjem med flere præmier.
Borger- & Idrætsforeningen vil gerne takke de trofaste sponsorer til årets andespil, og håber de er med næste år.